FairRENTE - EN HØJ OG SIKKER RENTE FOR DIN VIRKSOMHED

Har du styr på din virksomheds likviditet?

Længerevarende overtræk i banken kan i værste fald medføre betalingsstandsning og efterfølgende konkurs. Det er derfor essentielt for virksomheder at have styr på deres likviditet.

Ved at lave et likviditetsbudget og anvende likviditetens omvendt pyramide kan man undgå fatale konsekvenser for virksomheden.

Likviditetens omvendte pyramide

Den omvendte pyramide viser forskellige typer aktiver fra de mest til de mindst likvide aktiver.

• Top: Opsparing / kassekredit
• Andet niveau: Tilgodehavender
• Tredje niveau: Lagerbeholdning
• Bund: Langsigtede aktiver (f.eks. ejendom, maskiner)

Likviditet: En nøglefaktor i virksomheders økonomi

Likviditet er kort sagt udtryk firmaet er i stand til at betale den løbende strøm af regninger. Likviditet er derfor et centralt begreb i økonomi, især når det kommer til virksomheders drift og finansielle sundhed.

Det handler om at sikre, at virksomheden altid har tilstrækkelig kapital til at opfylde virksomhedens kortsigtede forpligtelser som lønninger, leverandørbetalinger og andre driftsrelaterede omkostninger. Således kan man undgå at ende i en kritisk situation, hvor der er overtræk og firmakortet løber tør for likviditet. I værste fald kan længerevarende overtræk og ubehagelige overraskelser som manglende indbetalinger eller lignende medføre betalingsstandsning og efterfølgende konkurs.

Likviditetsstyring er ikke kun en reaktiv praksis men kan også udgøre en proaktiv force ved at virksomheden maksimerer dens økonomiske ressourcer. F.eks. kan investering af overskydende likviditet generere afkast eller finde måder at accelerere pengestrømmen ind i virksomheden på, blandt andet ved at se på de lave indlånsrenter i bankerne på driftskontoen.

I denne artikel vil vi dykke dybere ind i, hvad likviditet er, hvordan likviditetsgraden fungerer, udfordringer ved likviditetsstyring samt, hvordan man laver et likviditetsbudget. Til sidst gennemgås optimering af renteindtægter og udgifter.

Beregn først hvordan din virksomhed kan øge likviditeten ved at placere likvide midler i FairRENTE:

1) Hvad er likviditet?

Likviditet refererer til en virksomheds evne til hurtigt at konvertere aktiver til kontanter. Det handler ikke kun om at have penge i kassen, men også om at have aktiver, der nemt kan omsættes til kontanter uden væsentlig værdiforringelse. For eksempel kan lagerbeholdning og tilgodehavender betragtes som omsætningsaktiver, men deres likviditet er dårlig og varierer så man ikke tidsmæssigt ved hvonår den er disponibel, som en kontant beholdning. Kontanter er den mest likvide form for aktiv, mens ejendom eller specialiseret udstyr har lavere likviditet, da det kan tage tid at sælge disse aktiver til en rimelig pris.

Virksomheder må hele tiden vurdere deres likviditetsposition for at sikre, at de kan dække kortfristede forpligtelser. En virksomhed kan være profitabel, men hvis den ikke har tilstrækkelig likviditet, kan den stadig stå over for alvorlige problemer. Det er derfor vigtigt at have en strategi for likviditetsstyring, som omfatter både daglige beslutninger og langsigtet planlægning.

Likviditetens hierarki

Her er hierarkiet for de forskellige typer aktiver fra de mest til de mindst likvide aktiver.

• Top: Opsparing / kassekredit
• Andet niveau: Tilgodehavender
• Tredje niveau: Lagerbeholdning
• Bund: Langsigtede aktiver (f.eks. ejendom, maskiner)

Det er altid sundt for en virksomhed at opbygge en passende likviditetsreserve til virksomheden, som kan bruges til uforudsete udgifter eller perioder med lav indtjening. Likviditetsreserven kan bruges som en buffer og derved undgå at skulle låne penge eller optage gæld i kritiske og derved tidsmæssigt stressede situationer.

2) Hvad er likviditetsgrad?

Likviditetsgraden er et vigtigt mål, der bruges til at vurdere en virksomheds evne til at opfylde sine kortfristede forpligtelser. Den mest anvendte formel for likviditetsgraden er:

Omsætningsaktiver inkluderer kontanter, indestående, tilgodehavender og lager, mens kortfristede forpligtelser omfatter gæld, der forfalder inden for det næste år. En likviditetsgrad på over 1 indikerer, at virksomheden har flere omsætningsaktiver end forpligtelser, hvilket generelt betragtes som en sund tilstand. Omvendt kan en grad under 1 være et tegn på, at virksomheden har problemer med at opfylde sine kortfristede forpligtelser.

Derudover kan man se på den hurtige likviditetsgrad, som tager højde for de mest likvide aktiver ved at udelukke lageret fra omsætningsaktiverne. Dette giver et mere konservativt mål for likviditeten og kan være nyttigt i brancher, hvor lagerværdien er sårbar over for prisændringer.

3) Hvordan laves et likviditetsbudget?

Hvor likviditetsgrad er et øjebliksbillede, siger tallet ikke noget om, hvordan det udvikler sig i fremtiden, og om man løber ind i likviditetsproblemer. Det gør et likviditetsbudget, og likviditetsbudgettet er derfor et uvurderligt værktøj til at planlægge og styre likviditeten. Her er nogle trin til at lave et effektivt likviditetsbudget:

Identificer indtægter

Start med at estimere alle forventede indtægter for budgetperioden. Dette inkluderer ikke kun salgsindtægter, men også indtægter fra investeringer, licenser eller andre kilder. At have et realistisk estimat er afgørende for at skabe et brugbart budget.

Estimér udgifter

Lav en liste over alle forventede udgifter. Dette inkluderer faste omkostninger som husleje, løn, forsyninger samt variable omkostninger som råvarer. Det er vigtigt at være grundig, da oversete udgifter kan føre til likviditetsproblemer.

Opret en likviditetsoversigt

Vær forberedt på det værste: Virksomheder kan have en ‘hvad nu hvis’ manual skrevet ud fra givne scenarier: I usikre tider er det vigtigt at overveje forskellige fremtidsscenarier, uanset hvordan likviditetsstyringen bliver håndteret her og nu. ‘Hvad nu hvis’-scenarier indebærer at undersøge, hvordan forskellige økonomiske begivenheder kan påvirke virksomhedens likviditet. Udarbejd en plan for hvordan man forbereder sig bedst muligt på uventede udfordringer og samtidig kan være på forkant med likviditetsstyring og derved en stærkere likviditetsplan.

Sammenhold indtægterne og udgifterne for hver periode (uger, måneder osv.). Det vil give et klart billede af, hvornår likviditeten vil være stram eller overskydende. En grafisk fremstilling vil hjælpe med at visualisere likviditetsstrømmen over tid. Man kan gratis og nemt finde likviditetsskemaer hos flere regnskabsudbydere som f.eks. Billy.dk og Dinero.dk.

Overvåg og justér

Det er vigtigt at overvåge likviditetsbudgettet løbende og justere det i forhold til ændringer i indtægter og udgifter. Regelmæssig opfølgning kan hjælpe med at identificere potentielle problemer, før de bliver kritiske. Det kan også være gavnligt at sammenligne budgetterede tal med faktiske tal, jævnligt for at vurdere præcisionen af estimaterne.

Lær af erfaring: Brug historiske data og erfaringer til at forbedre virksomhedens likviditetsstyring over tid. Identificer tidligere udfordringer og succeser for at træffe mere informerede beslutninger gående fremad

Inkluder en buffer

For at håndtere uventede situationer, som eksempelvis manglende indgående betalinger, kan det være en god idé at inkludere en likviditetsbuffer i budgettet. Dette kan være i form af en kontantreserve eller en kreditlinje, som virksomheden kan trække på ved behov.

4) Udfordringer ved likviditetsstyring

Selvom likviditetsstyring er afgørende for en sund økonomi, står mange virksomheder over for flere udfordringer:

Sæsonudsving

Mange virksomheder oplever sæsonmæssige udsving i salget, hvilket kan føre til perioder med lav likviditet. For eksempel kan detailhandlere opleve betydelige stigninger i salg i højtiderne, mens de i andre perioder kan have vanskeligheder med at generere indtægter.

Uventede udgifter

Uventede udgifter som reparationer, produktfejl eller tab af nøglekunder kan hurtigt påvirke likviditeten. Virksomheder skal have en buffer for sådanne situationer, men det kan være svært at forudse.

Kundernes betalingsvaner

Forsinkede betalinger fra kunder kan føre til likviditetsproblemer, selv for ellers profitable virksomheder. Det er vigtigt for virksomheder at have klare betalingsbetingelser og følge op på udestående tilgodehavender.

Finansiering

At skaffe finansiering til at dække likviditetsbehov kan være en udfordring, især i perioder med økonomisk usikkerhed. Bankerne kan være tilbageholdende med at yde lån, hvilket kan efterlade virksomheder sårbare og uden de nødvendige midler i tider med træk på kassekreditten.

5) De to konti

Virksomheder skal have mindst to konti som alt efter deres likviditetssituation enten er en bankkonto + opsparingskonto eller bankkonto + kassekredit.

Bankkontoen skal alle virksomheder have dels som Nem-konto, og dels til at betale regninger og modtage udeståender fra kunder. Alt efter likviditetssituationen i den enkelte virksomhed, har virksomheden derudover behov for enten en kassekredit eller en opsparingskonto.

Kassekredit

Hvis der opstår underskud på likviditetsbalancen i kortere perioder, er en kassekredit det den bedste løsning som man skal have på plads med sin bank. En kassekredit giver virksomheder mulighed for at trække på midler, når det er nødvendigt, uden at skulle ansøge om et nyt lån hver gang. Dette gør det lettere at håndtere uventede udgifter eller kortvarige likviditetsproblemer. En kassekredit kan derfor også fungere som en likviditetsbuffer som kan stå imod negative overraskelser i de kortsigtede pengestrømme.

Derudover, hvis en virksomhed pludselig står over for en god investeringsmulighed, kan en kassekredit give de nødvendige midler hurtigt, så man kan udnytte chancen uden at vente på en mere formaliseret finansieringsløsning.

Opsparingskonto

Virksomheder som i lidt længere perioder (f.eks. mere end tre måneder) har likviditetsoverskud, kan med fordel have en opsparingskonto. På den måde er det på forhånd tænkt over, hvordan pengene i banken bedst bliver forrentet. En bankkonto giver meget ofte meget lav rente, og en virksomhed kan derved tabe mange penge i forhold til at have pengene stående på en opsparingskonto eller i en pengemarkedsfond. En pengemarkedsfond vil ofte give den højeste rente.

Det er vigtigt at sikre sig, at der ikke er binding på opsparingskontoen, så det ikke er en forhindring, når der er behov for at trække pengene igen.

Kassekreditten og opsparingskontoen kan begge bruges, hvis der opstår uforudsete situationer og der hurtigt er brug for at skaffe likviditet. Det er så kun et spørgsmål om, hvorvidt likviditeten trækkes fra kassekreditten eller opsparingen. Nogle virksomheder vil have perioder, hvor der er likviditetsunderskud og andre perioder med likviditetsoverskud, f.eks. som følge af sæsonudsving, og de vil med fordel både have en kassekredit og en opsparingskonto, det vil sig i alt tre konti.

Hvad er en pengemarkedsfond

En pengemarkedsfond er kendetegnet ved at give et stabilt afkast med stor likviditet og meget lav risiko. Ved at have lavest mulig investeringsrisiko og kun være placeret i korte danske stats- og realkreditobligationer er pengemarkedsfonde det tætteste, man kommer på en risikofri rente og derved bedre end at opsparing placeret i banken.

I Danmark er det kun FairRENTE, som har risiko som en pengemarkedsfond. Fonden tilbyder

1. Markedsrenten, som er højere end i banken
2. Sikkerhed i korte danske stats- og realkreditobligationer
3. Ingen binding og lave omkostninger

Ved at have sikkerhed i obligationer er indestående over 750.000 kr. mere sikkert, end at have pengene stående i banken, da banker har meget større risiko for at gå konkurs end de danske obligationer.

For de fleste virksomheder er FairRENTE derfor perfekt ved placering af overskudslikviditet.

Konklusion

Likviditet er en grundpille i virksomheders finansielle sundhed og evnen til at navigere gennem både gode og dårlige tider. Ved at forstå, hvad likviditet er, hvordan man beregner likviditetsgraden, anerkende de udfordringer, der løbende vil opstå, samt lære at lave et likviditetsbudget, kan virksomheder bedre forberede sig på at håndtere deres økonomiske forpligtelser.

Et likviditetsbudget vil kunne forudsige, hvorvidt der i fremtiden opstår likviditetsunderskud, og derved udgå fatale situationer. Men effektiv likviditetsstyring er ikke blot et spørgsmål om overlevelse; det er en essentiel strategi for vækst og langsigtet succes.

Eksempel på et likviditetsbudget:

Tabellen er et eksempel på et likviditetsbudget, hvor der i løbet af året forventes både at være likviditetsunderskud og likviditetsoverskud. Likviditetsunderskuddet kunne måske skyldes lageropbygning indtil salg i sommermånederne og december.

Virksomheden kan nu se, at der kommer perioder med negativ likviditetsbudget tal, og har i god tid mulighed for at henvende sig i banken eller andre steder for at sikre sig den nødvendige dækning af likviditetsunderskuddet.

Der er også længere perioder med likviditetsoverskud, og her kan virksomheden med fordel placere den overskydende likviditet på en opsparingskonto eller i en pengemarkedsfond som FairRENTE, for at sikre sig de højeste renter.

Skabeloner til likviditetsstyring kan findes gratis på nettet hos f.eks. Billy.dk og Dinero.dk