Indlånsrenten er den rente, du får af banken for at have dine penge stående.
I teorien burde den følge markedsrenten – som hænger tæt sammen med Nationalbankens indskudsbevisrente.

Men selvom markedsrenten i dag ligger omkring 2%, får de fleste danskere stadig 0% eller tæt på 0% i rente på deres indlån.

Forskellen mellem markedsrenten og det, bankerne giver kunderne, kaldes indlånsmarginalen – og den er steget markant de seneste år.

Kort sagt: Bankerne har hævet prisen på penge, men ikke renten til kunderne. Det er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor bankerne har leveret rekordoverskud.

Få en højere indlånsrente gennem et pengemarkedsprodukt

Indlånsrenten varierer afhængig af, hvilken bank du har, og hvilken type konto du vælger. Tidligere konkurrerede mange banker på indlånsrenten, men dette sker ikke på samme måde i dag og den manglende konkurrence har medført lave indlånsrenter.

Indlånsrenten lyder måske som et objektivt tal – men den er snarere resultatet af et samspil mellem:

1. Pengepolitik (Nationalbankens signaler)
2. Makroøkonomiske forhold (inflation, renter)
3. Bankens behov (strategi, konkurrence, likviditet)

Bankens behov er den mest betydende faktor og bankerne siger at de har rigeligt med likviditet, hvilket har gjort at bankerne holder indlånsrenterne så lavt.

Hvad er Indlånsrente?

Indlånsrenten er den procentdel, banken betaler dig for at opbevare dine penge. Når du sætter penge ind på en konto, låner du faktisk banken penge – og som enhver god låntager, bør banken jo betale lidt for besværet. Det gør de gennem indlånsrenten.

Men hvorfor varierer den så meget – og hvorfor er den ofte så lav?

1. Pengepolitik

Den vigtigste faktor, der påvirker indlånsrenten, er Danmarks Nationalbanks pengepolitik – nærmere bestemt den såkaldte foliorente. Dette er den rente, som bankerne får, når de placerer penge hos nationalbanken natten over. Hvis foliorenten er lav, har bankerne mindre incitament til at tiltrække indlån med høje renter, fordi de selv ikke kan få meget ud af overskudslikviditeten.

Eksempel: I 2020 var foliorenten negativ, og det medførte, at mange banker begyndte at opkræve negative renter på store indlån. I 2023 begyndte renten at stige igen – og så fulgte bankernes indlånsrenter langsomt med op.

2. Inflation og forventninger

Hvis inflationen er høj, har dine penge mindre købekraft i fremtiden. Derfor kan banker blive presset til at hæve indlånsrenten – ikke nødvendigvis for at give dig en god handel, men for at sikre, at deres kunder ikke hæver alle pengene og investerer dem andre steder.

Men bankerne er forsigtige. De reagerer ofte først på renteændringer fra nationalbanken, og inflationens indflydelse kommer i anden række.

3. Udbud og efterspørgsel efter likviditet

Hvis banken har brug for penge – fx til at kunne udlåne mere til boligkøb eller virksomheder – kan de skrue lidt op for indlånsrenten for at lokke flere penge ind. Men hvis banken allerede har rigeligt med indlån og ikke har nogen god måde at bruge pengene på (altså udlåne dem med fortjeneste), ja så er der ingen grund til at tilbyde dig noget særligt for dine penge.

Flere banker konkurrerer ikke på indskudsgarantien, så derfor skal du også kigge på andre forhold, når du vælger bank eller kontotype. Udover indlånsrenten så er det også en god idé at kigge på:

• Bindingsperiode
• Dekort eller straf gebyr hvis du penge skal ud før aftalt periode
• Gebyrer
• Udlånsrente
• Realkreditlån
• Bankens andre ydelser

I et marked med mange banker og høj konkurrence, kan banker være villige til at tilbyde bedre renter for at tiltrække kunder. FairRENTE er med til at skærpe konkurrencen om dine penge og derved presse indlånsrenterne op.

4.Bankens strategi og kapitalbehov

En bank med lav udlånsvækst eller lav risikovillighed kan vælge at holde indlånsrenten nede. Omvendt vil en aggressivt voksende bank typisk tilbyde bedre vilkår for at få fat i nye kunder og kapital. Hvis en bank vokser hurtigt og betaler meget for indlån kan det være et rødt flag hvor vi seneste så eksempler på nødlidende banker og konkursen af Amagerbanken og Roskilde bank i 2008-2011.

5. Forskellen mellem indlånsrenter og markedsrenten

FairRENTE investerer i de samme obligationer som bankerne, men hvor bankerne beholder det meste, ja det hele selv, giver FairRENTE dig hele markedsrenten efter 0,25% omkostninger løbende.

I Danmark er det stadig kutyme, at bankerne beholder størstedelen af renten. Det kaldes indlånsmarginalen – altså forskellen mellem den rente bankerne selv får og den rente, de giver dig som kunde. Det er her bankerne henter en stor del af deres indtjening og årsagen til at danske banker har haft rekord regnskaber de seneste par år. Danskernes indlån var i april 2025 på svimlende DKK 1.250 mia. for private husholdinger og pensioner og yderligere DKK 600 mia. for virksomheder, og bankernes indtjeningsmarginal har i det seneste 12 måneder været på lidt over 2% eller mere end DKK 24mia. som er renteindtægter danskerne går glip af ved ikke at få markedsrenten.

I lande som England og USA har private og virksomheder for længst fået øjnene op for pengemarkedsfonde som et alternativ. Her er det blevet mainstream at placere sin opsparing i produkter, der følger markedsrenten – ikke bankens forretningsmodel. Af samme årsag er konkurrencen om borgernes penge større i udlandet og indlånsmarginalen mindre, hvilket giver en højere indlånsrente.

FairRENTE er Danmarks eneste pengemarkedsprodukt og det nærmeste du kommer en fair rente på din opsparing. Vi investerer udelukkende i ultra korte danske stats- og realkreditobligationer med laveste risikoklassifikation – og giver dig hele markedsrenten (efter lave omkostninger på 0,25%), fra første krone og uden binding.

I dag er markedsrenten på c. 2% og indlånsrenten på opsparings konti i bankerne er c. på 0 – 0,25%.