De seneste inflationstal for maj 2024 viser en opbremsning i den nedadgående trend i kerneinflationen, hvilket primært skyldes en stigning i inflation indenfor servicefag i eurozonens økonomier.
Den vedvarende høje inflation og måske endda åbning for anden runde inflationseffekter som kan være drevet af højere lønninger, stigning i fragtrater og den stadig store pengemængde i eurozonen, vil sætte begrænsning på hvor meget ECB kan sænke renten.
FairRENTE forventer en rentenedsænkning torsdag d. 6. juni fra 4,0% til 3,75%, men herefter vil styringsrenterne i ECB og Nationalbanken være høje i længere tid. Der skal være bedre tegn på at inflationen trender ned mod de 2% end hvad vi har set år til dato.
Inflation servicefag
Kerneinflation
ECB Indlånsrente
FairRENTE har fokus på disse faktorer
FairRENTE er på trods af reprisningen stadig ikke så overbevist om, at rentesænkningerne kommer så tidligt som markederne forventer blandt andet på grund af at kerne inflationen har vist sig at være vedholdende høj. Man skal være ekstra fokuseret på den høje lønvækst, fødevarepriser, serviceydelser og aktivitetsniveauet i økonomien kombineret med den lave arbejdsløshed.
Samlet har det betydet at inflationen er mere vedholdende og vi mangler stadig at se anden runde inflationseffekter.
FairRENTE er mindre ”dovish” end markedet
Markedet har i år haft forventning om flere rentenedsættelser end centralbankerne og markedet har udskudt den første rentesænkning ud i tiden samtidig med en generel opjustering af renterne, herunder de korte styringsrenter fra centralbankerne. FairRENTE er den helt korte markedsrente på danske stats – og realkreditobilgationer og den afhænger af markedernes forventninger til centralbankernes styringsrenter.
fairRENTE
Indskudsbevis
Har du ”tørt krudt” til en regnvejrsdag?
FairRENTE er det perfekte sted at placere sine midler, hvis man ønsker at holde noget af ”krudtet tørt” til når aktierne falder eller er nervøs for at der opstår uro på markederne. Det vil der givetvis ske hvis markedet repriser nuværende rentekurve, til højere renter i længere tid.
FairRENTE, som er som en pengemarkedsfond, investerer kun i helt korte danske stats- og realkreditobligationer. Pengemarkedsfonde slår alle rekorder i USA og de større EU lande. I Danmark er der ét reelt alternativ til de lave indlånsrenter, FairRENTE. FairRENTE har den laveste risikoklassifikation, som den eneste investeringsforening i Danmark. Risiko for tab er derved meget lav og du kender den forventede rente ved en investeringshorisont på 3 måneder eller længere.
Q & A
Hej FairRente Jeg har lige et spørgsmål til nedenstående tekst: "Når der overføres til investeringskontoen i Fundmarket bliver der købt investeringsforeningsbeviser i FairRENTE. FairRENTE investerer beløbet i korte stats- og realkreditobligationer, som MAN alene har kreditrisikoen på, også hvis der indsættes mere end 750.000 kr. Så MAN betyder en selv og man dermed kan undgå indflydelse af en evt konkurs?" 🤔 Jeg vil blot sikre mig at mit beløb potentielt kan tabes, hvis jeg fx indsætter 1 mio dkr.
Først og fremmest, tak for tilliden til os og FairRENTE. Jeg svarer kort på dit spørgsmål og sig endelig til hvis ikke det er klart eller giver mening.
Der er kun risiko på de obligationer, som der bliver købt for det indskudte beløb. Der er ingen risiko på Fundmarket, Danske Bank (hvor opsparingskonto i Fundmarket oprettes) eller os (FairRENTE).
Hvis Tordenskjold Invest ApS (Jan Roland Thomsen og jeg) som er investeringsrådgiver for FairRENTE går konkurs (teoretisk, vi har ingen gæld eksempelvis) vil fondens depositar træde til og enten fortsætte med at administrere fonden eller opgøre fonden og udbetale værdien til de eksisterende medlemmer (du bliver medlem af investeringsforeningen FairRENTE ved at placere).
Obligationerne vi køber for det indskudte beløb er danske stats- og realkreditobligationer, er de sikreste korteste og mest likvide i Danmark. Derfor har FairRENTE Danmarks laveste investeringsrisiko – Risikoklassifikation 1 ud af en skala fra 1 til 7. Som den eneste i Danmark. Sagt på en anden måde. Der er risiko ved alting (teoretisk set), men før der vil være tab i FairRENTE (sikret placering i AAA ratede obligationer) har man tabt på alt andet, inklusiv indskud i bankerne (usikrede indskud A til AA ratede) hvor vi så private tabe penge på indlån i eksempelvis Amager Banken i 2011 (indskud over 750.000,00). Der har aldrig været tab på realkreditobligationer.
Beskatning. Hvordan beskattes afkast i fairrente?
UCITS Investeringsforeningen Fairrente - Afdeling FairRENTE KL er udloddende. Beskatning vil derfor være kapitalindkomst da foreningen udelukkende er investeret i korte danske stats – og realkreditobligationer (ingen aktier eller kreditobligationer).
Køber vi for en 1.000.000 kr. i dag, så får vi en dagsrente på 3,33% - korrekt? Jeres fortjeneste ligger så i de 0,25% omkostninger, men jeg kan også se der er noget der hedder handelsomkostninger på 0,05%. Er det noget jeg skal lægge oveni - altså købes der for 1.000.000 kr. så er der både 2500 kr. i omkostninger + kurtage SAXO BANK + handelsomkostninger på 0,05% (500 kr.) - eller hvordan skal det forstås?
Tak for interessen i FairRENTE og feedback på vores seneste podcast.
Så de 3.33% er din forventede rente efter omkostninger (Horisont på 3 måneder). Der kan være handelsomkostninger på maksimalt 0,05%, men hvis der er modgående flow bliver disse offset (så nul handelsomkostninger). Handler vi de underliggende obligationer bedre på eksempelvis 0,025% (hvilket vi gør) kommer differencen investeringsforeningen til gode i form af bedre rente (ikke medregning i eksemplet).
Handelsomkostninger er sat lavest muligt. 0,05% af DKK 1m er DKK 500,00 (hvilket så reelt bliver lavere pga. Reelle handelsomkostninger er lavere). Men ellers enig. Saxo bank tager kurtage, det kan vi ikke styre. Men gennem vores samarbejde med Fundmarket er der ingen kurtage, gebyrer eller andre omkostninger. I Nordnet er FairRENTE med i månedsopsparing og der vil der heller ikke være kurtage ved placering i FairRENTE.
Ligeledes, vælger vi så at købe yderligere d. 31/12/2024, vil dette køb så ligge som et nyt værdipapir hos SAXO BANK, eller vil det være ligesom en aktie, hvor der udregnes en GAK på renten i dag og den nye rente der er d. 31/12/204?
Ved tilkøb af nye investeringsbeviser i FairRENTE bliver GAK ændret som en aktie.
Aktiesparekonto. Kan man købe FairRENTE værdipapirer til sin Aktiesparekonto?
Nej, det kan du desværre ikke. På aktiesparekontoen må du kun investere i værdipapirer, der er registreret som aktieindkomst, dvs. aktier og aktiebaserede fonde og investeringsforeninger med aktier. Aktiesparekontoen blev skabt i 2019 med det formål at gøre det nemmere og mere økonomisk attraktivt at investere i aktier ved at sænke skatten på afkast.
Jeg er interesseret i jeres produkt. Jeg vil lige være sikker på at det indskud der måtte stå på kontoen i Danske Bank er sikret hvis I fx går konkurs?
Der er kun risiko på de obligationer, som der bliver købt for det indskudte beløb. Der er ingen risiko på Fundmarket, Danske Bank (hvor opsparingskonto i Fundmarket oprettes) eller os (FairRENTE). Obligationerne vi køber for det indskudte beløb er danske stats- og realkreditobligationer, som er sikre, korte og meget likvide.
Er det muligt at få tilsendt en central investor dokument på ISIN DK0062840195?
Vores fond Fairrente er nu lanceret. Som lovet sender vi central information for Fairrente KL n DK0062840195.
Ved I om DK0062840195 bliver tilgængelig / mulig at handle på Nordnet?
Ja, efter FairRENTE blev børsnoteret mandag d. 3. juni 2024 og et indgået samarbejde med Nordnet umiddelbart efter, er det muligt nu at placere i FairRENTE gennem Nordnet.
Vil gerne vide i hvilke tilfælde "f" vs. "n" skal/kan benyttes og med hvilke fordele og ulemper? Tak for et godt initiativ og produkt.
Det er vi rigtig glade for at høre. FairRENTE kl f kan tilgås gennem Fundmarkets handelsplatform, hvilket er meget nemt når først du er blevet KYC’et (billedID og MitID). FairRENTE kl f er kontoførende således at du blot overfører til den angivne konto og så bliver din opsparing automatisk placeret i FairRENTE.
Kl n. Kan tilgås med fondskode FairRENTE DK0062840195 gennem bankerne eller Nordnet.
Er penge overført til Fundmarket dækket af indskydergarantien?
Tak for din mail. Det korte svar er nej. Men.. Da midlerne i FairRENTE investeres i korte danske stats – og realkreditobligationer vil FairRENTE både give en højere rente OG en bedre sikkerhed ved placeringer på over DKK 745.000 (samme sikkerhed op til).
Vi forsøger at adressere det i menuen LAV RISIKO på vores hjemmeside fairrente.dk, men det kan godt være, at det er blevet gemt lidt væk.
Fra https://fairrente.dk/laveste-investeringsrisiko FairRENTE - LAVESTE INVESTERINGSRISIKO FairRENTE er ikke dækket ind under indskudsgaranti på DKK 745.000,00 men midlerne i FairRENTE investeres i korte danske stats– og realkreditobligationer. Placering i FairRENTE har ingen risiko på banken, Fundmarket A/S (administrator af kontoen) eller Tordenskjold Invest ApS (investeringsrådgiveren), men alene på de underliggende sikre obligationer. FairRENTE kan derved betragtes som en sikret konto. Placeringer i FairRENTE bliver som sagt investeret i korte og likvide danske stats – og realkreditobligationer, som af de mest anerkendte og førende kreditratingbureauer i verdenen, har de bedste risikovurderinger (ratings). Ratingbureauerne har også en løbende vurdering af, hvor sikkert det er at placere penge i banker, og de danske banker har lavere rating end stats- og realkreditobligationerne.
Er FairRENTE ikke bare endnu en obligationsfond?
Ja, og nej. FairRENTE er en UCITS obligationsfond, men FairRENTE har kun de korteste og mest sikre obligationer. Således har FairRENTE - Danmarks laveste risikoklassificering, nemlig 1 hvor alle andre investeringsfonde har en højere risiko som angivet 2,3,4, 5,6 eller 7.
Ved at have en varighed 3 måneder og maksimalt 6 måneder, kender man dagens FairRENTE ved at placere i 3 måneder eller længere.
Er der binding på FairRENTE ligesom et indskud med aftalt rente (CD Certificate of Deposit i US)?
Nej man kan altid tage penge ud af FairRENTE, fra dag til dag. FairRENTE er udelukkende investeret i korte og likvide danske stats – og realkreditobligationer. Disse obligationer betragtes som de mest omsættelig aktiver i Danmark.
Er FairRENTE en pengemarkedsfond?
FairRENTE er som en pengemarkedsfond, men må ikke kalde sig en pengemarkedsfond. Det er svært at oprette en pengemarkedsfond i Danmark og hvis man samtidig skal opnå lavest mulig risikoklassifikation, - er det ikke muligt. Blandt andet på grund af spredningsregler, hvor lovgivning er dannet i EU, hvor der er mange modparter eksempelvis er der kun 7-8 modparter i Danmark og spredningskrav siger minimum 20 modparter.
FaiRENTE har karakteristika som en pengemarkedsfond og derved investeringsprofil som en kort pengemarkedsfond. En forskel er der, pengemarkedsfonde investerer også i kreditobligationer, hvor FairRENTE udelukkende investerer i danske stats – og realkreditobligationer som er mere sikre.
Pengemarkedsfonde er meget udbredt udenfor Danmark og særlig i de store Europæiske lande og USA er der store pengemarkedsfonde som har til formål at placere penge i korte og sikre obligationer. Alene i USA er der placeret over $6 billioner i pengemarkedsfunde. I dag er der ikke en pengemarkedsfond i Danmark, men FairRENTE har samme karakteristika, som en pengemarkedsfond.
Hvad er UCITS?
UCITS står for “Undertakings for collective investment in transferable securities”. Det er EU regulering der skal sikre at det regelsæt som i Danmark gælder for investeringsforeninger er stærkt nok til at fortjener UCITS label – “UCITS compliant mutual funds”. Det er således kun de sikreste investeringsfonde der opfylder krav til investerings guidelines som bliver betragtes som UCITS investeringsfonde. FairRENTE er en UCITS obligationsfond med risikoklassifikation 1.
FairRENTE er en obligationsfond
Stigende renter har gjort obligationer til en interessant investeringsmulighed. Obligationer har ry for at være både halvkedelige og forudsigelige i forhold til aktier. Men med krig i Ukraine, skyhøj inflation og voldsomme prisstigninger, er halvkedelig og forudsigelig måske ikke det værste at være. Og så har rentestigningerne desuden forbedret afkastpotentialet meget gennem 2022.
Det halvkedelige kommer typisk fra at obligationer normalt ikke har samme udsving som mere risikable aktiver, som f.eks. aktier. Men man kommer sjældent udenom at skulle forholde sig til obligationer, dels i privatøkonomien, hvor de fleste har et realkreditlån, og dels ved placering af overskudslikviditet i virksomhederne.
Hvad er en obligation?
Kort fortalt:
En obligation er i bund og grund et gældsbrev, der beskriver de lånevilkår, der gælder mellem långiver (obligationsejeren, dig) og låntager (udsteder, f.eks Nykredit, Staten eller Kommunekredit).
Du kan tjene penge på obligationer på to måder: Gennem de renter, du får som långiver, eller ved at sælge obligationen til en højere kurs end den, du købte obligationen til.
Kursen på obligationer bevæger sig ofte modsat aktier – når aktierne falder, stiger obligationerne og omvendt. Derfor bliver obligationer ofte brugt som supplement til aktier.
Obligationer har generelt en lav risiko, men som ved alle investeringer er der stadig risiko for, at du kan tabe det beløb, du investerer. Derfor er det godt at være opmærksom på specielt kredit- og renterisiko
Selvom vilkårene for obligationen er kendt på forhånd, er mange obligationer ganske komplekse produkter. Specielt i gruppen med realkredit- og virksomhedsobligationer er der mange varianter. Det er næsten kun fantasien, der sætter begrænsningen.
Konverterbare obligationer
I det danske obligationsmarked er en stor del konverterbare obligationer. De konverterbare obligationer er dem der bliver udstedt til finansiering af boliger, hvor udsteder (boligkøberen) kan indfri obligationerne til kurs 100. Muligheden for at kunne indfri obligationerne til kurs 100, gør dem faktisk til meget komplekse produkter. Fairrente investerer ikke i konverterbare obligationer, og der vil derfor blive set bort fra denne type obligation Inkonverterbare obligationer
Inkonverterbare obligationer (kan ikke indfries) i Danmark, bliver ofte udstedt af staten eller et realkreditinstitut. Det kan fx være danske realkreditobligationer, som har en AAA-rating (det højest opnåelige). Risikoen ved denne type obligationer generelt lavere end ved de andre typer. Inkonverterbare obligationer kan være fastforrentede, det vil sige at udsteder betaler en fast kupon på for eksempel 2%, eller variabel forrentede, hvor kuponen for hver periode svinger med markedsrenterne.
Kreditobligationer
Obligationer udstedt af virksomheder eller stater med dårlig rating. Kreditobligationer kan enten være det, man kalder “Investment Grade” (rating BBB eller højere), eller det man kalder “High Yield”, som har en lavere rating end BBB og derfor er de mest risikable.
Hvad er risikoen?
Selvom obligationer er relativt sikre i forhold til aktier, er der stadig en risiko for at tabe det beløb, du investerer. Jo lavere rating obligationer har, jo større risiko. Det udmønter sig typisk i en højere kuponrente. Det giver investoren en større belønning for at påtage sig en større risiko. Ved obligationer differentierer man ofte mellem to primære risici: kredit- og renterisiko.
Kreditrisiko
Kreditrisiko betegner risikoen for, at udstederen af obligationen ikke er i stand til at betale de løbende renter til investorerne og til at indfri obligationen ved udløb. Eksempelvis hvis en stat går bankerot, eller en virksomhed går konkurs.
Renterisiko
Kursen på en obligation vil stige, hvis markedsrenterne falder. Stiger markedsrenterne, vil kursen omvendt falde. Jo længere løbetid en obligation har, jo højere vil renterisikoen være som tommelfingerregel. Begrebet varighed bruges som fagudtryk for renterisikoen ved en obligation eller en portefølje af obligationer. Jo højere varighed, jo større renterisiko. Her er tommelfingerreglen, illustreret med et eksempel med en varighed på 5:
Hvis renterne falder 1%, vil kursen på obligationen stige med 5%.
Hvis renterne stiger 1%, vil kursen på obligationen falde med 5%.
Varigheden på en variabel forrentet obligation måles på obligationens renteperiode. Det vil ofte være 0,25 eller 0,50, svarende til hhv. tre og seks måneder. Variabel forrentede obligationer har derfor meget lav renterisiko. Skal jeg investere i obligationer?
I formueforvaltningens verden bliver obligationer traditionelt opfattet som en stabil investering. Det giver mening at have en del sin portefølje investeret i obligationer for at maksimere porteføljens afkast på sigt, eller hvis man gerne vil have stor sikkerhed mod et lavere afkast end fx aktier.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag nyheder fra FairRENTE
FairRENTE gør status efter tre måneder og det går som forventet og lidt bedre
Kære investor
Vi vil gerne takke for den tillid du har vist os ved at følge os, støtte os og investere i FairRENTE. Det sætter vi stor pris på. FairRENTE blev lanceret d. 18. april 2024 og her efter tre måneder har afkastet været som forventet og lidt bedre. Performance afkast i FairRENTE og dermed den realiserede rente var 1. august på 3,90%, hvor forventningen medio april var på 3,51%. Udviklingen i afkastet har været stabil i en periode hvor markedsrenten er faldet med 0,25-0,30%. I dag er forventningen til renten i de næste 3-6 måneder – Dagens FairRENTE på 3,25%.
FairRENTE bliver børsnoteret og indgår samarbejde med Nordnet
FairRENTE blev børsnoteret d. 3 juni 2024
FairRENTE har indtil videre primært været tilgængelig gennem handelsplatformen Fundmarket. Fremover vil FairRENTE også være tilgængelig på Nordnet og de andre handelsplatforme samt netbankerne (Danske Bank, Jyske Bank, Nykredit med videre). Det er med glæde vi kan børsnotere FairRENTE og komme ud til alle danskere som nu har nemmere adgang til en bedre rente på deres opsparing.
Her er hovedpunkterne fra nyhedsbrevet af 05. Juni 2024.
FairRENTE bliver børsnoteret og indgår samarbejde med Nordnet
Det er med glæde at vi kan annoncere at FairRENTE bliver lanceret den 15. - 18. april.
FairRENTE-kontoen er perfekt til privatpersoner, virksomheder og organisationer, som har penge stående i banken i mere end tre måneder. Her kan FairRENTE give en meget højere rente og større sikkerhed uden at gå på kompromis med fleksibiliteten.
Vi vedhæfter vores nyhedsbrev og nedenstående links til pressemeddelelse.