Likviditetsgraden er et vigtigt mål, der bruges til at vurdere en virksomheds evne til at opfylde sine kortfristede forpligtelser. Den mest anvendte formel for likviditetsgraden er:

Omsætningsaktiver inkluderer kontanter, indestående, tilgodehavender og lager, mens kortfristede forpligtelser omfatter gæld, der forfalder inden for det næste år. En likviditetsgrad på over 1 indikerer, at virksomheden har flere omsætningsaktiver end forpligtelser, hvilket generelt betragtes som en sund tilstand. Omvendt kan en grad under 1 være et tegn på, at virksomheden har problemer med at opfylde sine kortfristede forpligtelser.

Derudover kan man se på den hurtige likviditetsgrad, som tager højde for de mest likvide aktiver ved at udelukke lageret fra omsætningsaktiverne. Dette giver et mere konservativt mål for likviditeten og kan være nyttigt i brancher, hvor lagerværdien er sårbar over for prisændringer.

Hvor likviditetsgrad er et øjebliksbillede, siger tallet ikke noget om, hvordan det udvikler sig i fremtiden, og om man løber ind i likviditetsproblemer. Det gør et likviditetsbudget, og likviditetsbudgettet er derfor et uvurderligt værktøj til at planlægge og styre likviditeten. Her er nogle trin til at lave et effektivt likviditetsbudget:

Identificer indtægter

Start med at estimere alle forventede indtægter for budgetperioden. Dette inkluderer ikke kun salgsindtægter, men også indtægter fra investeringer, licenser eller andre kilder. At have et realistisk estimat er afgørende for at skabe et brugbart budget.

Estimér udgifter

Lav en liste over alle forventede udgifter. Dette inkluderer faste omkostninger som husleje, løn, forsyninger samt variable omkostninger som råvarer. Det er vigtigt at være grundig, da oversete udgifter kan føre til likviditetsproblemer.

Opret en likviditetsoversigt

Vær forberedt på det værste: Virksomheder kan have en ‘hvad nu hvis’ manual skrevet ud fra givne scenarier: I usikre tider er det vigtigt at overveje forskellige fremtidsscenarier, uanset hvordan likviditetsstyringen bliver håndteret her og nu. ‘Hvad nu hvis’-scenarier indebærer at undersøge, hvordan forskellige økonomiske begivenheder kan påvirke virksomhedens likviditet. Udarbejd en plan for hvordan man forbereder sig bedst muligt på uventede udfordringer og samtidig kan være på forkant med likviditetsstyring og derved en stærkere likviditetsplan.

Sammenhold indtægterne og udgifterne for hver periode (uger, måneder osv.). Det vil give et klart billede af, hvornår likviditeten vil være stram eller overskydende. En grafisk fremstilling vil hjælpe med at visualisere likviditetsstrømmen over tid. Man kan gratis og nemt finde likviditetsskemaer hos flere regnskabsudbydere som f.eks. Billy.dk og Dinero.dk.

Overvåg og justér

Det er vigtigt at overvåge likviditetsbudgettet løbende og justere det i forhold til ændringer i indtægter og udgifter. Regelmæssig opfølgning kan hjælpe med at identificere potentielle problemer, før de bliver kritiske. Det kan også være gavnligt at sammenligne budgetterede tal med faktiske tal, jævnligt for at vurdere præcisionen af estimaterne.

Lær af erfaring: Brug historiske data og erfaringer til at forbedre virksomhedens likviditetsstyring over tid. Identificer tidligere udfordringer og succeser for at træffe mere informerede beslutninger gående fremad.

Inkluder en buffer

For at håndtere uventede situationer, som eksempelvis manglende indgående betalinger, kan det være en god idé at inkludere en likviditetsbuffer i budgettet. Dette kan være i form af en kontantreserve eller en kreditlinje, som virksomheden kan trække på ved behov.

Selvom likviditetsstyring er afgørende for en sund økonomi, står mange virksomheder over for flere udfordringer:

Sæsonudsving

Mange virksomheder oplever sæsonmæssige udsving i salget, hvilket kan føre til perioder med lav likviditet. For eksempel kan detailhandlere opleve betydelige stigninger i salg i højtiderne, mens de i andre perioder kan have vanskeligheder med at generere indtægter.

Uventede udgifter

Uventede udgifter som reparationer, produktfejl eller tab af nøglekunder kan hurtigt påvirke likviditeten. Virksomheder skal have en buffer for sådanne situationer, men det kan være svært at forudse.

Kundernes betalingsvaner

Forsinkede betalinger fra kunder kan føre til likviditetsproblemer, selv for ellers profitable virksomheder. Det er vigtigt for virksomheder at have klare betalingsbetingelser og følge op på udestående tilgodehavender.

Finansiering

At skaffe finansiering til at dække likviditetsbehov kan være en udfordring, især i perioder med økonomisk usikkerhed. Bankerne kan være tilbageholdende med at yde lån, hvilket kan efterlade virksomheder sårbare og uden de nødvendige midler i tider med træk på kassekreditten.

Virksomheder skal have mindst to konti som alt efter deres likviditetssituation enten er en bankkonto + opsparingskonto eller bankkonto + kassekredit.

Bankkontoen skal alle virksomheder have dels som Nem-konto, og dels til at betale regninger og modtage udeståender fra kunder. Alt efter likviditetssituationen i den enkelte virksomhed, har virksomheden derudover behov for enten en kassekredit eller en opsparingskonto.

Kassekredit

Hvis der opstår underskud på likviditetsbalancen i kortere perioder, er en kassekredit det den bedste løsning som man skal have på plads med sin bank. En kassekredit giver virksomheder mulighed for at trække på midler, når det er nødvendigt, uden at skulle ansøge om et nyt lån hver gang. Dette gør det lettere at håndtere uventede udgifter eller kortvarige likviditetsproblemer. En kassekredit kan derfor også fungere som en likviditetsbuffer som kan stå imod negative overraskelser i de kortsigtede pengestrømme.

Derudover, hvis en virksomhed pludselig står over for en god investeringsmulighed, kan en kassekredit give de nødvendige midler hurtigt, så man kan udnytte chancen uden at vente på en mere formaliseret finansieringsløsning.

Opsparingskonto

Virksomheder som i lidt længere perioder (f.eks. mere end tre måneder) har likviditetsoverskud, kan med fordel have en opsparingskonto. På den måde er det på forhånd tænkt over, hvordan pengene i banken bedst bliver forrentet. En bankkonto giver meget ofte meget lav rente, og en virksomhed kan derved tabe mange penge i forhold til at have pengene stående på en opsparingskonto eller i en pengemarkedsfond. En pengemarkedsfond vil ofte give den højeste rente.

Det er vigtigt at sikre sig, at der ikke er binding på opsparingskontoen, så det ikke er en forhindring, når der er behov for at trække pengene igen.

Kassekreditten og opsparingskontoen kan begge bruges, hvis der opstår uforudsete situationer og der hurtigt er brug for at skaffe likviditet. Det er så kun et spørgsmål om, hvorvidt likviditeten trækkes fra kassekreditten eller opsparingen. Nogle virksomheder vil have perioder, hvor der er likviditetsunderskud og andre perioder med likviditetsoverskud, f.eks. som følge af sæsonudsving, og de vil med fordel både have en kassekredit og en opsparingskonto, det vil sig i alt tre konti.

Hvad er en pengemarkedsfond

En pengemarkedsfond er kendetegnet ved at give et stabilt afkast med stor likviditet og meget lav risiko. Ved at have lavest mulig investeringsrisiko og kun være placeret i korte danske stats- og realkreditobligationer er pengemarkedsfonde det tætteste, man kommer på en risikofri rente og derved bedre end at opsparing placeret i banken.

I Danmark er det kun FairRENTE, som har risiko som en pengemarkedsfond. Fonden tilbyder

Markedsrenten, som er højere end i banken
Sikkerhed i korte danske stats- og realkreditobligationer
Ingen binding og lave omkostninger
Ved at have sikkerhed i obligationer er indestående over 750.000 kr. mere sikkert, end at have pengene stående i banken, da banker har meget større risiko for at gå konkurs end de danske obligationer.

For de fleste virksomheder er FairRENTE derfor perfekt ved placering af overskudslikviditet.