Hold dig opdateret på vores nyeste indslag her
Nationalbanken sænker renten med 0,25% torsdag d. 30. januar 2025.
Det blev til mere stimuli til den syge patient værende Tyskland og Frankrig og dermed hele EU, med en rentesænkning på 0,25% torsdag d. 30. januar 2025 fra ECB og Nationalbanken.
ECB bryder med FED ved at sænke rente i stedet for at gøre status quo, som forventet. Nationalbanken sænker ligeledes renten med 0,25%, også som forventet.
.
ECB og FED er ved forskellige knudepunkter, hvor økonoien i USA viser rimelige tegn på vækst mens inflationen endnu ikke er tilbage på FED’s target. I Europa er de økonomiske fremtidsudsigter betydelig mere dystre og der er priset yderligere tre rentenedsænkninger ind i 2025. Der er få stemmer der er til færre rentesænkninger og dermed imod investorernes forventinger.
De “høgeagtige” medlemmer af ECB, der taler for en senere rentesænkning eller færre rentesænkninger i 2025, er primært ført an af Isabel Schnabel, ECB’s tyske medlem og Robert Holzman fra Østrig. Ifølge Schnabel vil store rentenedsættelser ikke stimulere økonomien, da de ikke løser de underliggende strukturelle problemer. Hun fremhævede, at hvis inflationen udvikler sig som ventet, vil ECB sigte mod et neutralt renteniveau, der hverken fremmer eller hæmmer den økonomiske vækst. Ifølge Schnabels vurdering ligger det neutrale renteniveau mellem 2 og 3 procent, og det er klart i den høje ende af de forskellige vurderinger, der er af det neutrale niveau. Markedet tillægger udtagelserne fra Isabel Schabel stor værdi, dels fordi hun er det tyske medlem af ECB, og dels fordi ECB ofte på forhånd sender signaler om, hvad forventningen i ECB er til næste rentemøde, så markedet ikke bliver for overrasket. Schnabel bliver støttet op af Holzman, der mener sidste inflationsprint i december på 2,4% er for højt målt mod ECB mål på 2,0%. ECB egne projektioner til inflation er 2,4% i 2024, 2,1% i 2025 og 1,9 i 2026.
.
Men hvad betyder torsdagens rentemøde så for dig? Renten på indlån i bankerne vil vi højst sandsynligt se falde med Nationalbankens rentenedsænkning, som det har været gældende ved de fire rentesænkninger i 2024.
FairRENTE er mindre “dueagtig” end markedet for resten af 2025 (se graf). Der er priset meget dårligdom ind i renteforventningerne og der er ikke plads til flere stigninger i inflationen, som hurtigt kan komme, eksempelvis som følge af Trumps progressive told og afgiftspolitik.
Nøgletallene viser at de økonomiske risici fortsat stiger, og de største økonomier i euroområdet som Tyskland, forventes at opleve en nedgang i starten af 2025. Andre lande, såsom Frankrig og Italien, står over for finanspolitiske stramninger gennem skatteforhøjelser og udgiftsnedskæringer, hvilket kan presse væksten yderligere ned. Herudover er der politisk usikkerhed i både Frankrig og Tyskland, hvor sammensætning af nye regeringer ser udfordrende ud. Under alle omstændigheder vil der være en længere periode med politisk stilstand og derved manglende handlekraft.
På den anden side er der et infationært pres fra en række områder herunder logistik, ved at varer igen skal sejles syd om Afrika, frem for at sejle gennem det røde hav, men også investeringer i grøn energi, forsvar og digital transformation samt højere lønninger og den stadig store pengemængde i eurozonen, er faktorer som er med til at holde inflationen oppe. FairRENTE forventer på den baggrund lidt højere renter end markedet i 2025.
FairRENTE er på trods af reprisningen stadig ikke så overbevist om, at rentesænkningerne kommer så tidligt som markederne forventer blandt andet på grund af at kerne inflationen har vist sig at være vedholdende høj. Man skal være ekstra fokuseret på den høje lønvækst, fødevarepriser, serviceydelser og aktivitetsniveauet i økonomien kombineret med den lave arbejdsløshed.
Samlet har det betydet at inflationen er mere vedholdende og vi mangler stadig at se anden runde inflationseffekter.
Markedet har i år haft forventning om flere rentenedsættelser end centralbankerne og markedet har udskudt den første rentesænkning ud i tiden samtidig med en generel opjustering af renterne, herunder de korte styringsrenter fra centralbankerne. FairRENTE er den helt korte markedsrente på danske stats – og realkreditobilgationer og den afhænger af markedernes forventninger til centralbankernes styringsrenter.
FairRENTE er det perfekte sted at placere sine midler, hvis man ønsker at holde noget af ”krudtet tørt” til når aktierne falder eller er nervøs for at der opstår uro på markederne. Det vil der givetvis ske hvis markedet repriser nuværende rentekurve, til højere renter i længere tid.
FairRENTE, som er som en pengemarkedsfond, investerer kun i helt korte danske stats- og realkreditobligationer. Pengemarkedsfonde slår alle rekorder i USA og de større EU lande. I Danmark er der ét reelt alternativ til de lave indlånsrenter, FairRENTE. FairRENTE har den laveste risikoklassifikation, som den eneste investeringsforening i Danmark. Risiko for tab er derved meget lav og du kender den forventede rente ved en investeringshorisont på 3 måneder eller længere.
Udbytte for 2024 bliver udbetalt den 28. april 2025.
For klassen Fairrente kl f forventes det at udbyttet bliver 2,40% og for Fairrente kl n (DK0062840195) 2,30%
Beskatning er kapitalindkomst, da foreningen udelukkende er investeret i korte danske stats – og realkreditobligationer.
Det er muligt at fradrage realiserede kurstab i anden kapitalindkomst.
Da Investeringsforeningen FairRENTE KL er udloddende anvendes realisationsprincippet.
For klasse Fairrente kl f indberetter Fundmarket til Skat. For klasse Fairrente kl n indberetter egen bank.
Der er kun risiko på de obligationer, som der bliver købt for det indskudte beløb. Der er ingen risiko på Fundmarket, Danske Bank (hvor opsparingskonto i Fundmarket oprettes) eller Tordenskjold Invest (investeringsrådgiverne).
Obligationerne vi køber for det indskudte beløb er danske stats- og realkreditobligationer, som er sikre, korte og meget likvide.
Det korte svar er nej. Men...
Da midlerne i FairRENTE investeres i korte danske stats – og realkreditobligationer vil FairRENTE både give en højere rente OG en bedre sikkerhed ved placeringer på over DKK 745.000 (samme sikkerhed op til).
Vi forsøger at adressere det i menuen LAV RISIKO på vores hjemmeside
FairRENTE er ikke dækket ind under indskudsgaranti på DKK 745.000,00 men midlerne i FairRENTE investeres i korte danske stats– og realkreditobligationer. Placering i FairRENTE har ingen risiko på banken, Fundmarket A/S (administrator af kontoen) eller Tordenskjold Invest ApS (investeringsrådgiveren), men alene på de underliggende sikre obligationer. De danske danske stats – og realkreditobligationer har de højeste ratings på AAA. Da bankernes rating er lavere end obligationerne i FairRENTE er placering over 750.000 mere sikker i FairRENTE end i en bank.
Ja, og nej. FairRENTE er en UCITS obligationsfond, men FairRENTE har kun de korteste og mest sikre obligationer. Således har FairRENTE - Danmarks laveste risikoklassificering, nemlig 1 hvor alle andre investeringsfonde har en højere risiko som angivet 2,3,4, 5,6 eller 7.
Nej man kan altid tage penge ud af FairRENTE, fra dag til dag. FairRENTE er udelukkende investeret i korte og likvide danske stats – og realkreditobligationer. Disse obligationer betragtes som de mest omsættelig aktiver i Danmark.
FairRENTE er som en pengemarkedsfond, men må ikke kalde sig en pengemarkedsfond. Det er svært at oprette en pengemarkedsfond i Danmark og hvis man samtidig skal opnå lavest mulig risikoklassifikation, - er det ikke muligt.
FairRENTE har karakteristika som en pengemarkedsfond og derved investeringsprofil som en kort pengemarkedsfond. En forskel er at pengemarkedsfonde ofte investerer i kreditobligationer, hvor FairRENTE udelukkende investerer i danske stats – og realkreditobligationer som er mere sikre.
Pengemarkedsfonde er meget udbredt udenfor Danmark og særlig i de store Europæiske lande og USA er der store pengemarkedsfonde som har til formål at placere penge i korte og sikre obligationer. Alene i USA er der placeret over $6 billioner i pengemarkedsfunde. I dag er der ikke en pengemarkedsfond i Danmark, men FairRENTE har samme karakteristika, som en pengemarkedsfond.
Nej, det kan du desværre ikke. På aktiesparekontoen må du kun investere i værdipapirer, der er registreret som aktieindkomst, dvs. aktier og aktiebaserede fonde og investeringsforeninger med aktier.
Aldersopsparing i FairRENTE
Din opsparing fortjener bedre og uanset om dine penge er frie midler eller står i en kapital - eller rate pension, kan du starte din FairRENTE opsparing i dag. Søg blot på FairRENTE eller fondskode DK0062840195.
Fordele:
Når pengene skal udbetales, bliver de ikke modregnet folkepensionstillægget, som andre typer pension gør
Udbetalingen er meget fleksibel, du vælger selv, om du vil have hele beløbet på én gang eller i rater
Du kan sætte frie midler ind på en aldersopsparing – og det er skattefrit ved udbetaling
Du betaler løbende kun 15,3% af afkastet (lige som andre pensionsopsparinger)
Der er en årlig max grænse, i 2024 på 9.100 kr. for hvor meget du må indbetale. Når du har maksimalt syv år til folkepensionsalderen, hæves det årlige beløb, i 2024 er det 58.900 kr.
Og siden 1. juli 2024 giver indbetaling på aldersopsparingen et fradrag i indkomsten ved beregning af en del af de offentlige ydelser. Ydelser som førtidspension, boligstøtte og friplads tildeles efter husstandsindkomst, som altså kan nedsættes ved indbetaling på aldersopsparing.
Hvis du vil investere din aldersopsparing frem for blot at have den stående på en konto, kan du vælge at sætte den i FairRENTE.
UCITS står for “Undertakings for collective investment in transferable securities”. Det er EU regulering der skal sikre at det regelsæt som i Danmark gælder for investeringsforeninger er stærkt nok til at fortjener UCITS label – “UCITS compliant mutual funds”. Det er således kun de sikreste investeringsfonde der opfylder krav til investerings guidelines som bliver betragtes som UCITS investeringsfonde. FairRENTE er en UCITS obligationsfond med risikoklassifikation 1.
FairRENTE kl f kan tilgås gennem Fundmarkets handelsplatform, hvilket er meget nemt. Man skal bare oprette en konto på Fundmarket.dk. FairRENTE kl f er kontoførende således at du blot overfører til den angivne konto og så bliver din opsparing automatisk placeret i FairRENTE.
Kl n. Kan tilgås med fondskode FairRENTE DK0062840195 gennem bankerne eller Nordnet.
Virksomheder som placerer midler gennem Fundmarket behøver ikke en LEI-kode.
Hvis virksomheder vil købe gennem banken eller Nordnet (fondskode DK0062840195) skal man have en LEI-kode
Stigende renter har gjort obligationer til en interessant investeringsmulighed. Obligationer har ry for at være både halvkedelige og forudsigelige i forhold til aktier. Men med krig i Ukraine, skyhøj inflation og voldsomme prisstigninger, er halvkedelig og forudsigelig måske ikke det værste at være. Og så har rentestigningerne desuden forbedret afkastpotentialet meget gennem 2022.
Det halvkedelige kommer typisk fra at obligationer normalt ikke har samme udsving som mere risikable aktiver, som f.eks. aktier. Men man kommer sjældent udenom at skulle forholde sig til obligationer, dels i privatøkonomien, hvor de fleste har et realkreditlån, og dels ved placering af overskudslikviditet i virksomhederne.
Selvom vilkårene for obligationen er kendt på forhånd, er mange obligationer ganske komplekse produkter. Specielt i gruppen med realkredit- og virksomhedsobligationer er der mange varianter. Det er næsten kun fantasien, der sætter begrænsningen.
En obligation er i bund og grund et gældsbrev, der beskriver de lånevilkår, der gælder mellem långiver (obligationsejeren, dig) og låntager (udsteder, f.eks Nykredit, Staten eller Kommunekredit).
Du kan tjene penge på obligationer på to måder: Gennem de renter, du får som långiver, eller ved at sælge obligationen til en højere kurs end den, du købte obligationen til.
Kursen på obligationer bevæger sig ofte modsat aktier – når aktierne falder, stiger obligationerne og omvendt. Derfor bliver obligationer ofte brugt som supplement til aktier.
Obligationer har generelt en lav risiko, men som ved alle investeringer er der stadig risiko for, at du kan tabe det beløb, du investerer. Derfor er det godt at være opmærksom på specielt kredit- og renterisiko
I det danske obligationsmarked er en stor del konverterbare obligationer. De konverterbare obligationer er dem der bliver udstedt til finansiering af boliger, hvor udsteder (boligkøberen) kan indfri obligationerne til kurs 100. Muligheden for at kunne indfri obligationerne til kurs 100, gør dem faktisk til meget komplekse produkter. Fairrente investerer ikke i konverterbare obligationer, og der vil derfor blive set bort fra denne type obligation Inkonverterbare obligationer.
Inkonverterbare obligationer (kan ikke indfries) i Danmark, bliver ofte udstedt af staten eller et realkreditinstitut. Det kan fx være danske realkreditobligationer, som har en AAA-rating (det højest opnåelige). Risikoen ved denne type obligationer generelt lavere end ved de andre typer. Inkonverterbare obligationer kan være fastforrentede, det vil sige at udsteder betaler en fast kupon på for eksempel 2%, eller variabel forrentede, hvor kuponen for hver periode svinger med markedsrenterne.
Obligationer udstedt af virksomheder eller stater med dårlig rating. Kreditobligationer kan enten være det, man kalder “Investment Grade” (rating BBB eller højere), eller det man kalder “High Yield”, som har en lavere rating end BBB og derfor er de mest risikable.
Selvom obligationer er relativt sikre i forhold til aktier, er der stadig en risiko for at tabe det beløb, du investerer. Jo lavere rating obligationer har, jo større risiko. Det udmønter sig typisk i en højere kuponrente. Det giver investoren en større belønning for at påtage sig en større risiko. Ved obligationer differentierer man ofte mellem to primære risici: kredit- og renterisiko.Obligationer udstedt af virksomheder eller stater med dårlig rating. Kreditobligationer kan enten være det, man kalder “Investment Grade” (rating BBB eller højere), eller det man kalder “High Yield”, som har en lavere rating end BBB og derfor er de mest risikable.
Kreditrisiko betegner risikoen for, at udstederen af obligationen ikke er i stand til at betale de løbende renter til investorerne og til at indfri obligationen ved udløb. Eksempelvis hvis en stat går bankerot, eller en virksomhed går konkurs.
Kursen på en obligation vil stige, hvis markedsrenterne falder. Stiger markedsrenterne, vil kursen omvendt falde. Jo længere løbetid en obligation har, jo højere vil renterisikoen være som tommelfingerregel. Begrebet varighed bruges som fagudtryk for renterisikoen ved en obligation eller en portefølje af obligationer. Jo højere varighed, jo større renterisiko. Her er tommelfingerreglen, illustreret med et eksempel med en varighed på 5:
Hvis renterne falder 1%, vil kursen på obligationen stige med 5%.
Hvis renterne stiger 1%, vil kursen på obligationen falde med 5%.
Varigheden på en variabel forrentet obligation måles på obligationens renteperiode. Det vil ofte være 0,25 eller 0,50, svarende til hhv. tre og seks måneder. Variabel forrentede obligationer har derfor meget lav renterisiko. Skal jeg investere i obligationer?
I formueforvaltningens verden bliver obligationer traditionelt opfattet som en stabil investering. Det giver mening at have en del sin portefølje investeret i obligationer for at maksimere porteføljens afkast på sigt, eller hvis man gerne vil have stor sikkerhed mod et lavere afkast end fx aktier.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag nyheder fra FairRENTE
Kontakt os direkte eller udfyld kontakt formularen på vores kontakt side.
FairRENTE
Tordenskjold Invest ApS
CVR-nummer: 44288605
Lundbyesgade 5, 1771 København V.
Fairrente kl f er aktiveret på fundmarket.dk:
PRIIP- Fundmarket er producent af PRIIP for FairRENTE, og kan erhverves på fundmarket.dk
Fairrente kl n:
Handelsblanket
PRIIP- Fundmarket er producent af PRIIP for FairRENTE, og kan erhverves på fundmarket.dk
Finanstilsynet
Afdeling FairRENTE KL er godkendt af Finanstilsynet.
Danish Financial Supervisory Authourity. FT ID: FT-nr. 11200-029
© 2024 · FAIR RENTE · CVR: 44288605
kontakt@fairrente.dk