Der er flere tegn, der peger i retning af øget sandsynlighed for et rentehop fra Nationalbanken, hvilket i praksis betyder en selvstændig dansk renteforhøjelse uden for ECB’s rentemøder. Ikke nødvendigvis fordi Nationalbanken ønsker en højere rente, men fordi situationen ligner tidligere perioder, hvor kronens svaghed over for euroen er blevet håndteret med mindre stramninger.
Som grafen viser, er kronen gradvist blevet svagere siden Covid-19 og ligger nu på det svageste niveau i 5 år.

Casper Fries – FairRENTE stifter
Der er flere forhold, der gør sig gældende, og her listes nogle af de mest logiske og betydelige faktorer:
Rentespændet mod ECB gør EUR mere attraktiv end DKK, og rentespændet har været omkring 40 bp., siden renterne begyndte at stige kraftigt i starten af 2023.
Virksomheder køber færre kroner end normalt. Nationalbanken viste i en analyse (sep. 2024), at ikke-finansielle danske virksomheder traditionelt er de største nettokøbere af danske kroner, drevet af det store overskud på betalingsbalancen. Men siden midt-2024 har disse køb været nedadgående.
Danske forsikrings- og pensionsselskaber har købt historisk mange udenlandske aktier for netto mere end DKK 100 mia. i 2025 herunder amerikanske og europæiske aktier, hvilket har betydet at pensionssektoren har været nettosælger af danske kroner mod USD, EUR, GBP og andre valutaer.
På trods af PAL-skattebetalinger i februar og senest i november er kronen fortsat svag over for EUR. Hjælpen fra Skatteministeriet har altså ikke været stor nok til at skabe en signifikant ændring. Ørsteds kapitaludvidelse burde også have tiltrukket udenlandsk kapital til Danmark, men denne effekt kan heller ikke ses.
Safe-haven-flows går i højere grad mod EUR, USD og CHF, og i mindre grad mod DKK end tidligere.
Købe kroner og/eller hæve renten.
Køb af danske kroner er et instrument, der typisk har været brugt til at styrke kronen, og der er plads til valutainterventioner, da valutareserven i november var på 659,7 mia. kr., svarende til ca. 23 % af BNP. Valutareserven har ligget mellem 20 og 25 % af BNP siden Covid-19, hvilket giver rigelig luft til interventioner.
Men valutainterventioner dæmper kun midlertidigt presset, og renteforskellen er et mere langsigtet og effektivt værktøj.
Dansk økonomi ser meget stærk ud — stærkere end både Nationalbanken og bankernes analytikere havde forventet.
Med BNP-vækst på 2,3 % i Q3 og 3,9 % år/år, placerer Danmark sig i den absolutte top blandt europæiske økonomier. Købekraften stiger, og beskæftigelsen sætter jævnligt rekorder. Ser vi på forecasts, ligner både 2026 og 2027 også højkonjunkturår.
Ser vi på inflationen — både i eurozonen og Danmark — viser seneste tal, at vi stadig ligger i den høje ende. Særligt lønninger og forbrugsgoder stiger solidt, hvilket peger på, at ECB vil holde renten i ro på næste rentemøde den 18. december.
Grafen nedenfor viser forskellen mellem indskudsbevisrenten og ECB deposit rate.
En renteforhøjelse nu vil ikke true væksten, og Nationalbanken behøver ikke tage hensyn til recessionsrisiko. Timingmæssigt peger de fleste faktorer på, at tiden er inde til et rentehop i Danmark — især hvis målet er at styrke kronen mere vedvarende.
Markedet ser dog ikke dette som en mulighed og priser ikke scenariet ind. Hvis analysen her viser sig at være et kvalificeret bud, vil vi se noget uro i de danske renter — især i de lange obligationer. Effekten vil være højere renter, hvilket først og fremmest kommer opsparerne til gode. Da vi taler om en forskel på 0,4% og et bud kunne blive på 0,10% som set før, vil overraskelsen sikkert have begrænset effekt. Men som man har set det mange gange før, så kommer renteforhøjelser sjældent uden lidt støj.
Bankernes indlånsrenter vil formentlig reagere langsomt eller slet ikke, og rentespændet mellem indlån og markedsrenter vil blive udvidet. Det betyder, at FairRENTE i dette scenarie bliver endnu mere attraktivt end kontanter.
De tre faktorer — svag DKK, stærk økonomi og høj løninflation — udgør præcis det historiske mønster, der plejer at udløse et overraskende rentehop fra Nationalbanken.
Og lige nu er alle tre på deres højeste niveau i mange år.
Samlet set virker timingen ideel.
april 1, 2026
Kontakt os direkte eller udfyld kontakt formularen på vores kontakt side.
FairRENTE
Tordenskjold Invest ApS
CVR-nummer: 44288605
Lundbyesgade 5, 1771 København V.
Kontakt: 08:00 – 20:00
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du er velkommen til at udfylde formularen, hvis du vil høre mere om FairRENTE.
Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information (PRIIP-dokumentet), inden du træffer en endelig investeringsbeslutning.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere om juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Fairrente kl f er aktiveret på fundmarket.dk:
PRIIP- Fundmarket er producent af PRIIP for FairRENTE, og kan erhverves på fundmarket.dk
Fairrente kl n:
Handelsblanket
PRIIP- Fundmarket er producent af PRIIP for FairRENTE, og kan erhverves på fundmarket.dk
Finanstilsynet
Afdeling FairRENTE KL er godkendt af Finanstilsynet.
Danish Financial Supervisory Authourity. FT ID: FT-nr. 11200-029
© 2026 · FAIR RENTE · CVR: 44288605
kontakt@fairrente.dk