Virksomhedsskatteordningen, ofte kaldet VSO, kan være relevant for selvstændige, der ønsker at holde virksomhedens økonomi adskilt fra privatøkonomien og lade en del af overskuddet blive i virksomheden.

Ordningen kan give mere fleksibilitet i forhold til opsparing, likviditet og geninvestering, men stiller også større krav til regnskab og struktur.

Her får du et overblik over, hvad VSO er, hvilke virksomheder ordningen typisk passer til, og hvad du bør være opmærksom på i forhold til skat, kapitalafkast, værdipapirer og regnskab.

Hvad er VSO?

Virksomhedsskatteordningen er en særlig skatteordning for selvstændige med erhvervsmæssig virksomhed.

Den gør det muligt at adskille virksomhedens økonomi fra privatøkonomien og opspare en del af årets overskud i virksomheden.

VSO er ikke en virksomhedsform og heller ikke en almindelig bankkonto. Det er en måde at opgøre og beskatte virksomhedens økonomi på. Derfor kræver ordningen, at du har styr på, hvad der hører til virksomheden, hvad der er privat, og hvordan bevægelser mellem de to økonomier bliver bogført.

Hvilke virksomhedstyper egner sig til VSO?

VSO kan som udgangspunkt anvendes af personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed og beskattes personligt af virksomhedens resultat.

Det vil typisk være relevant for:

• Enkeltmandsvirksomheder
• Selvstændige konsulenter og rådgivere
• Frie erhverv som eksempelvis læger, revisorer, arkitekter og advokater
• Ejere af andele i interessentskaber, kommanditselskaber eller partnerselskaber
• Landbrug, udlejningsejendomme og mindre produktionsvirksomheder
• Virksomheder med svingende indtjening eller overskud, der ikke skal bruges privat med det samme

Et ApS eller A/S anvender ikke VSO, da selskabet allerede beskattes som et selvstændigt skattesubjekt.

Det afgørende er derfor ikke kun virksomhedens branche, men om du driver reel, selvstændig og erhvervsmæssig virksomhed. Lønindkomst kan eksempelvis ikke indgå i VSO.

VSO for små og mellemstore virksomheder uden selskabsstruktur

I stedet for at hele årets overskud beskattes som personlig indkomst, kan virksomheden lade en del af overskuddet blive i virksomheden og betale en foreløbig virksomhedsskat på 22 %.

Resten af skatten udskydes, indtil pengene hæves til privatforbrug, hvor de beskattes som personlig indkomst.

Kort sagt giver VSO mulighed for at dele årets overskud op i to dele: Det, du har brug for privat nu, og det, du vil lade blive i virksomheden til senere.

Den største fordel ved VSO er derfor ofte muligheden for at udskyde den personlige beskatning af den del af overskuddet, der ikke skal bruges privat her og nu. Det kan give bedre mulighed for at opbygge en buffer, finansiere investeringer eller håndtere perioder med lavere indtjening.

Har virksomheden eksempelvis et overskud på 1 mio. kr., kan en del af beløbet blive stående i virksomheden efter den foreløbige virksomhedsskat.

Midlerne kan herefter bruges til drift, investeringer, likviditetsbuffer eller fremtidige udgifter i virksomheden.

Hvor stor den konkrete fordel er, afhænger altid af virksomhedens økonomi, privatforbrug og samlæde skatteforhold.

VSO og skat

VSO handler ikke om at gøre privatforbrug skattefrit.

Den foreløbige virksomhedsskat er netop foreløbig, og når opsparet overskud senere hæves til privatøkonomien, bliver beløbet beskattet som personlig indkomst. Den allerede betalte virksomhedsskat indgår herefter i den samlede skatteberegning.

I praksis kan årets overskud derfor bruges på flere måder:

• Overskud, der hæves privat, beskattes som personlig indkomst.
• Overskud, der opspares i virksomheden, beskattes foreløbigt med 22 %.
• Kapitalafkast kan efter reglerne få betydning for, hvor stor en del af overskuddet der beskattes som kapitalindkomst.

VSO kan være særligt relevant, når indkomsten varierer fra år til år, eller når virksomheden har overskud, som ikke skal bruges privat med det samme. Men ordningen kræver, at du løbende tager stilling til, hvor meget du vil hæve, og hvor meget der skal blive i virksomheden.

Sådan bruger virksomheder VSO i praksis

VSO fungerer bedst, når den bliver en naturlig del af virksomhedens økonomistyring og ikke kun noget, der bliver set på ved årsafslutningen.

En typisk proces kan se sådan ud:

• Du får afklaret, hvilke aktiver og hvilken gæld der skal indgå i virksomhedsordningen.
• Du sørger for en tydelig regnskabsmæssig adskillelse mellem privatøkonomi og virksomhedsøkonomi.
• Du vurderer løbende, hvor meget du har brug for at hæve privat.
• Du lader den del af overskuddet, som ikke skal bruges privat, blive i virksomheden.
• Du følger op på VSO-regnskabet ved årsafslutningen sammen med din revisor eller bogholder.

En særskilt bankkonto og eventuelt et særskilt depot kan gøre det lettere at holde styr på pengestrømme og investeringer. Det afgørende er dog ikke kontonavnet, men at bogføringen og dokumentationen tydeligt viser, hvad der er privat, og hvad der hører til virksomheden.

Kapitalafkast i VSO

Kapitalafkast i VSO er ikke det samme som det faktiske afkast på en investering. Det er en skattemæssig beregning af den del af virksomhedens overskud, der anses som et afkast af den kapital, der er bundet i virksomheden.

Beregningen tager udgangspunkt i kapitalafkastgrundlaget. Det opgøres som hovedregel ved begyndelsen af indkomståret og består grundlæggende af virksomhedens aktiver med fradrag af gæld. Der gælder dog særlige regler og undtagelser, blandt andet for visse finansielle poster og mellemregningskontoen.

Kapitalafkastet kan have betydning for, hvordan en del af virksomhedens overskud beskattes. Derfor er det vigtigt, at kapitalafkastgrundlaget bliver opgjort korrekt, især hvis virksomheden har større aktiver, gæld, ejendomme eller finansielle placeringer.

Værdipapirer i VSO

VSO-midler kan ikke uden videre bruges til at købe alle typer værdipapirer. Det er derfor vigtigt at kende reglerne, før virksomhedens overskud bliver placeret i aktier, obligationer, fonde eller andre investeringsprodukter.

Aktier og værdipapirer, der beskattes som aktier, kan som udgangspunkt ikke indgå i virksomhedsordningen. Der findes dog særlige undtagelser, blandt andet for visse investeringsselskaber, der beskattes efter lagerprincippet. Rente­bærende obligationer og bankindeståender kan i mange tilfælde indgå, men den konkrete vurdering afhænger af aktivtypen og de skattemæssige regler.

Det is derfor ikke nok at se på, om et produkt markedsføres som en fond, ETF eller investering. Den skattemæssige klassifikation er afgørende. Bliver VSO-midler brugt til et aktiv, der ikke må ligge i ordningen, kan købet blive behandlet som en privat hævning på købstidspunktet.

VSO-regnskab, VSO-konto og mellemregningskonto

Et VSO-regnskab skal skabe et klart skel mellem privatøkonomien og virksomhedens økonomi. Regnskabet skal opfylde bogføringslovens krav og give et retvisende billede af virksomhedens aktiver, gæld, indtægter, udgifter og overførsler til privatøkonomien.

I arbejdet med VSO møder du typisk flere centrale konti:

• Indskudskontoen, som viser den skattemæssige værdi af de aktiver og den gæld, der indgår ved opstart i VSO.
• Konto for opsparet overskud, som holder styr på den del af overskuddet, der er blevet opsparet i virksomheden.
• Mellemregningskontoen, som kan bruges til kontante overførsler mellem privatøkonomien og virksomheden.

Mellemregningskontoen kan være praktisk, hvis du løbende sætter private kontanter ind i virksomheden, eller senere vil føre dem tilbage. Den kan kun bruges til kontante beløb. Værdipapirer kan ikke overføres fra privatøkonomien til VSO via mellemregningskontoen.

Er VSO den rigtige løsning for dig?

VSO kan være et stærkt værktøj, når virksomheden har overskud, der ikke skal bruges privat med det samme. Det gælder især, hvis du vil opbygge kapital i virksomheden, har svingende indtjening eller ønsker mere fleksibilitet i forhold til fremtidige investeringer og likviditet.

Ordningen er dog ikke automatisk den bedste løsning for alle. Den kræver mere struktur, mere bogføring, og et løbende overblik over forholdet mellem privatøkonomi og virksomhed. Derfor er det en god idé at tage udgangspunkt i din egen økonomi. Hvor meget har du brug for privat? Hvor meget skal blive i virksomheden? Og hvad skal midlerne kunne bruges til de næste par år?

Det gode spørgsmål er sjældent kun, hvordan du betaler mindst muligt i skat i år. Det er også, hvordan virksomhedens økonomi skal understøtte de planer, du har for den på længere sigt.

Har virksomheden overskudslikviditet, der ikke skal bruges i driften her og nu?

Se, hvordan FairRENTE kan bruges som en mulig løsning for virksomheders overskudslikviditet. Tal altid med din revisor eller skatterådgiver, før du træffer beslutninger om VSO-midler og investeringer.