1. Hvor meget får du for at binde pengene?

Bankerne tilbyder typisk en højere rente, hvis du accepterer at binde pengene i eksempelvis 6, 12 eller 24 måneder.

Det er bankens betaling for, at du giver afkald på din likviditet.

Derfor er det relevant at se på merrenten, altså forskellen mellem den rente, du kan få uden binding, og den rente banken tilbyder med binding.

Hvis forskellen er beskeden, kan du ende med at opgive en stor del af din økonomiske fleksibilitet for relativt få ekstra rentekroner.

Har du eksempelvis 500.000 kr., giver 0,25 procentpoint ekstra i rente kun 1.250 kr. ekstra om året før skat. Til gengæld kan 500.000 kr. være bundet i et helt år. Det er ikke nødvendigvis en attraktiv handel.

2. Binding kan blive dyrt, hvis du skal bruge pengene

Behovet for likviditet kan ændre sig. Det kan være boligkøb, renovering, bil, skat eller en uforudset udgift.

Hvis pengene står på en konto med binding, kan en førtidig hævning være forbundet med dekort eller andre omkostninger, afhængigt af bankens vilkår.

Det betyder, at en del af den rente, du troede, du skulle tjene på bindingen, kan forsvinde igen.

Eksempel

Forestil dig, at du binder 500.000 kr. i 12 måneder til 2,0 %. Det giver 10.000 kr. i rente før skat.

Hvis du efter seks måneder får brug for pengene, afhænger konsekvensen af bankens konkrete vilkår. Der kan eksempelvis være dekort eller andre omkostninger ved at bryde aftalen.

Derfor er den annoncerede rente ikke det eneste, du bør undersøge. Læs også, hvad det koster at få dine egne penge tilbage før tid.

3. Når du binder pengene, binder du også renten og påtager dig renterisiko

Dette er måske den vigtigste, og mest oversete, konsekvens ved binding.

En fast rente beskytter dig, hvis markedsrenterne falder. Men den begrænser dig også, hvis renterne stiger.

Har du bundet pengene til eksempelvis 2,0 % i 24 måneder, og markedsrenten efterfølgende stiger til 3,0% (som rentekurven ser ud i dag 11. august 2026), fortsætter du med at få de aftalte 2,0%. Du kan altså ikke uden videre flytte pengene til den nye, højere rente og mister værdien af at prisen for penge, nemlig renten, er steget. Værdien af rentestigningen går i dette tilfælde til banken.

Eksempel på mistet rente-upside

Antag for enkelhedens skyld: Opsparing 500.000 kr., fast rente 2,0 % og alternativ markedsrente 3,0%

Forskellen er ét procentpoint. På 500.000 kr. svarer det til 5.000 kr. om året før skat.

Det er den potentielle opportunity cost ved at være bundet til en lavere rente. Binding er derfor ikke kun et spørgsmål om likviditet. Det er også et valg om at fastlåse dagens rente.

4. Fast rente er i praksis også et rentevæddemål

Når du vælger en fast rente i 12 eller 24 måneder, træffer du samtidig et valg om den fremtidige renteudvikling.

Hvis renterne falder markant, kan bindingen vise sig at være en fordel. Du beholder den aftalte rente, selvom markedsrenten er blevet lavere.

Men hvis renterne stiger, sker det modsatte. Så bliver din fastlåste rente gradvist mindre attraktiv.

Det er derfor ikke korrekt at sige, at binding aldrig kan betale sig. Men det er vigtigt at forstå, hvad du køber: Du bytter fleksibilitet og potentiel rente-upside for sikkerheden ved en kendt rente. Den handel bør kun være attraktiv, hvis banken betaler dig tilstrækkeligt for den.

5. Inflationen er også en del af regnestykket

En positiv rente betyder ikke nødvendigvis, at din opsparing vokser i købekraft.

Hvis din rente efter skat er lavere end inflationen, falder pengenes reale værdi fortsat.

Derfor bør målet for den del af formuen, der skal placeres defensivt, ikke alene være at finde en positiv rente. Det bør være at få et konkurrencedygtigt afkast i forhold til risiko, likviditet og fleksibilitet.

Jo lavere rente du accepterer, desto mindre beskyttelse har opsparingen mod inflationens udhuling af købekraften.

6. Banken har en klar fordel ved, at du binder pengene

Der er en god grund til, at banker gerne vil have kunder til at binde deres indlån.

Et stabilt indlån, som banken ved bliver stående i eksempelvis 12 eller 24 måneder, har værdi for banken. Det giver større sikkerhed omkring bankens funding og likviditet.

Derfor er en bindingskonto ikke en gratis service. Du leverer noget værdifuldt til banken: stabil finansiering.

Til gengæld får du en højere rente. Det relevante spørgsmål er derfor, om den ekstra rente er høj nok til at kompensere dig for den fleksibilitet, du afgiver.

7. FairRENTE: markedsrente uden lang binding

Der findes en anden mulighed for den del af opsparingen, som ikke skal bruges her og nu.

FairRENTE er skabt som et alternativ til traditionelt bankindlån.

I stedet for at låne pengene til banken investeres de i en portefølje af meget korte danske stats- og realkreditobligationer.

Det betyder, at afkastet løbende følger udviklingen i de korte markedsrenter og at du altid får den optimale renten, uden binding.

ingen 6, 12 eller 24 måneders binding
et afkast, der løbende følger de korte markedsrenter
daglig handel med store beløb gør at der ikke er binding
investering i korte danske stats- og realkreditobligationer
meget lav renterisiko, gennemsnit 0,2 eller c. 2 måneder
en risikoklasse på ‘1’ (ud af 7) og kun i ‘AA og ‘AAA ratede danske realkreditobligationer.

FairRENTE er dermed relevant for opsparing, hvor du ønsker et markedsbaseret afkast, men samtidig ikke ønsker at fastlåse pengene og renten i en længere periode.

8. Hvad sker der, hvis markedsrenten stiger?

Her bliver forskellen mellem en bindingskonto og FairRENTE særlig tydelig.

Har du bundet pengene i banken, fortsætter du som udgangspunkt med den aftalte rente frem til udløb.

I FairRENTE bliver obligationerne løbende indfriet og geninvesteret. Fordi porteføljen består af meget korte obligationer, slår ændringer i markedsrenten relativt hurtigt igennem på det løbende afkast, dvs. at den nye kupon på obligationerne slår ind i FairRENTE på c. 2 måneder.

Stiger markedsrenten, stiger den løbende rente i FairRENTE derfor gradvist med. Du behøver ikke vente 12 eller 24 måneder på, at en bindingsperiode udløber. Hvis renterne stiger 3% i morgen (teoretisk) vil obligationerne stige fra nuværende 2,15% til 5,15% indenfor c. 2 måneder. Man vil få de 2,15% frem til den nye markedsrente og de 5,15% vil være gældende fra de 2-3 måneder og fremover.

9. Hvad hvis renterne falder?

Her har den fastforrentede bindingskonto til gengæld en fordel.

Hvis du har sikret dig en attraktiv rente i eksempelvis to år, og markedsrenterne derefter falder, beholder du den aftalte rente.

Afkastet i FairRENTE vil derimod over tid følge de lavere markedsrenter.

Derfor skal valget ikke fremstilles som sort eller hvidt.

Du er sikker på, at du ikke skal bruge pengene banken tilbyder en væsentlig merrente du forventer faldende markedsrenter og vil gerne påtage dig renterisiko du prioriterer en på forhånd kendt rente højere end fleksibilitet.

Men jo mindre merrente banken tilbyder, desto sværere er det at argumentere for at opgive fleksibiliteten.

10. FairRENTE er ikke en indlånskonto

En højere rente på en bindingskonto kan se attraktiv ud. Men hvis merrenten kun er 0,1, 0,2 eller 0,3 procentpoint, er det værd at spørge, om den ekstra rente virkelig er betaling nok for at binde flere hundrede tusinde kroner i 6, 12 eller 24 måneder.

For når du binder pengene, giver du afkald på mere end likviditet. Du risikerer dekort ved førtidig hævning, og du låser samtidig din rente. Stiger markedsrenterne, kan du derfor ikke uden videre flytte pengene og få glæde af det højere renteniveau.

Med FairRENTE behøver du ikke træffe det valg.

Du får adgang til den korte markedsrente gennem en portefølje af meget korte danske stats- og realkreditobligationer – uden 6, 12 eller 24 måneders binding og med meget lav renterisiko.

Stiger de korte markedsrenter, bliver porteføljen løbende geninvesteret til det højere renteniveau. Og får du brug for pengene, er du ikke låst fast i en flerårig aftale med banken.

FairRENTE er ikke en bankkonto og har ikke indskydergaranti. Til gengæld investeres pengene direkte i korte danske stats- og realkreditobligationer frem for at stå som et indlån på bankens balance.

Derfor er spørgsmålet måske ikke:

“Hvor meget ekstra rente kan jeg få for at binde mine penge?”

Men snarere:

“Hvorfor skal jeg overhovedet binde mine penge, hvis jeg kan få adgang til markedsrenten uden binding?”

Markedsrente. Ingen binding. Meget lav renterisiko.

Det er idéen bag FairRENTE.