Danmarks kedeligste rentefond, leverer igen
Kære investor
På trods af kraftigt stigende renter gav FairRENTE en rente på 1,76% i 1. kvartal 2026 på baggrund af en meget stabil udvikling.
1. kvartal 2026 har vist, hvor stor værdi der ligger i stabilitet. Efter en lang periode med meget små ændringer i rentemarkederne har konflikten i Mellemøsten ændret forventningerne til de fremtidige korte renter, som er gået fra at være svagt stigende før konflikten, til nu at inddiskontere 2-3 rentestigninger fra ECB og Nationalbanken i resten af 2026.
De stigende renteudsving er primært drevet af markant højere energipriser, hvor især råolie og naturgas er steget kraftigt og har løftet inflationsforventningerne globalt. Kvartalet har derfor været præget af usikkerhed med fald i de ledende aktieindeks og stigende VIX-volatilitet. FairRENTE har samtidig været testet og bestod med minimale udsving i kursen. Det betyder blandt andet, at FairRENTE efter 273 dage uden fald i NAV den 18. marts faldt fra 100,60 til 100,59 i den kontoførende klasse. Det er også første gang siden december 2024, at FairRENTE har leveret et afkast lavere end det forventede, nemlig 1,76% mod 1,90%, hvilket dog stadig ligger pænt inden for usikkerhedsbåndet.
Ser vi frem mod de næste tre måneder, er forventningen nu, at Dagens FairRENTE stiger til 2,00% fra 1,90%, hvilket skyldes de lidt højere korte markedsrenter.
FairRENTE har rundet DKK 1,25 mia. fordelt på mere end 3.000 danske investorer, heraf flere end 1.700 Nordnettere og FairRENTE har samlet set givet mere end DKK 12 mio. til investorerne i ekstra renteindtægter fremfor, at have pengene stående i banken. FairRENTE har derved fordoblet AuM i 1. kvartal 2026, hvilket er bemærket af pressen, hvor både JP Finans og Finanswatch har haft artikler om FairRENTE. Siden nytår har VSO-midler kunne placeres i FairRENTE og mange små og mellemstore virksomheder er nye investorer – velkommen til.
FairRENTE har indgået et samarbejde med Pluto Markets, hvor fonden nu er tilgængelig som en foretrukken kontantplacering i deres kurtagefrie investeringsapp. Dette giver brugere lettere adgang til markedsrenten direkte i appen uden ekstra gebyrer
I Nyhedsbrevet er der fokus på :
- Danmarks kedeligste rentefond
- Hvor skal renten hen i 2026?
- Ensidig rentehop fra Nationalbanken?
- FairRENTE en sikker havn i en usikker tid
Læs hele nyhedsbrevet her
FairRENTE Nyhedsbrev NL11 Q1 2026
Venlige hilsener
FairRENTE
ved Jan og Casper