Indlånsrenten er den rente, du får af banken for at have dine penge stående.
I teorien burde den følge markedsrenten, som hænger tæt sammen med Nationalbankens indskudsbevisrente og øvrige officielle renter.

Men selvom markedsrenten i dag ligger omkring 2%, får de fleste danskere stadig 0% eller tæt på 0% i rente på deres indlån.
Forskellen mellem markedsrenten og det, bankerne giver kunderne, kaldes indlånsmarginalen, og den er steget markant de seneste år.

Kort sagt: Bankerne har hævet prisen på penge, men ikke renten til kunderne. Det er en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor bankerne har leveret rekordoverskud.

Få en højere rente

Få en højere rente med markedsrenten på ultrakorte danske realkreditobligationer.

Indlånsrenten varierer afhængigt af, hvilken bank du har, og hvilken type konto du vælger. Tidligere konkurrerede mange banker på indlånsrenten, men det sker ikke på samme måde i dag, og den manglende konkurrence har medført lave indlånsrenter.

Indlånsrenten lyder måske som et objektivt tal, men den er snarere resultatet af et samspil mellem:

• Pengepolitik: Nationalbankens signaler.

• Makroøkonomiske forhold: Inflation og renter.

• Bankens behov: Strategi, konkurrence og likviditet.

Bankens behov er den mest betydende faktor, og bankerne siger, at de har rigeligt med likviditet, hvilket har gjort, at de holder indlånsrenterne så lave.

Hvad er indlånsrente?

Indlånsrenten er den procentdel, banken betaler dig for at opbevare dine penge. Når du sætter penge ind på en konto, låner du faktisk banken penge, og som enhver god låntager bør banken betale lidt for besværet. Det gør de gennem indlånsrenten.

Men hvorfor varierer den så meget, og hvorfor er den ofte så lav?

Pengepolitisk rente

Den vigtigste faktor, der påvirker indlånsrenten, er Danmarks Nationalbanks pengepolitik, nærmere bestemt den såkaldte foliorente. Det er den rente, som bankerne får, når de placerer penge hos Nationalbanken natten over. Hvis foliorenten er lav, har bankerne mindre incitament til at tiltrække indlån med høje renter, fordi de selv ikke kan få meget ud af overskudslikviditeten.

Eksempel: I 2020 var foliorenten negativ, og det medførte, at mange banker begyndte at opkræve negative renter på store indlån. I 2023 begyndte renten at stige igen, og så fulgte bankernes indlånsrenter langsomt med op.

Inflation og forventninger

Hvis inflationen er høj, har dine penge mindre købekraft i fremtiden. Derfor kan banker blive presset til at hæve indlånsrenten, ikke nødvendigvis for at give dig en god handel, men for at sikre, at deres kunder ikke hæver alle pengene og investerer dem andre steder.

Bankerne er dog forsigtige. De reagerer ofte først på renteændringer fra Nationalbanken, og inflationens indflydelse kommer i anden række.

Udbud og efterspørgsel efter likviditet

Hvis banken har brug for penge, for eksempel til at kunne udlåne mere til boligkøb eller virksomheder, kan de skrue lidt op for indlånsrenten for at lokke flere penge ind. Men hvis banken allerede har rigeligt med indlån og ikke har nogen god måde at bruge pengene på, er der ingen grund til at tilbyde dig noget særligt for dine penge.

Når du vælger bank eller kontotype, bør du derfor også kigge på andre forhold end indlånsrenten, for eksempel:

• Bindingsperiode.

• Dekort eller strafgebyr, hvis du skal have pengene ud før den aftalte periode.

• Gebyrer.

• Udlånsrente.

• Realkreditlån.

• Bankens øvrige ydelser.

I et marked med mange banker og høj konkurrence kan banker være villige til at tilbyde bedre renter for at tiltrække kunder. FairRENTE er med til at skærpe konkurrencen om dine penge og dermed presse indlånsrenterne op.

Bankens strategi

En bank med lav udlånsvækst eller lav risikovillighed kan vælge at holde indlånsrenten nede. Omvendt vil en aggressivt voksende bank typisk tilbyde bedre vilkår for at få fat i nye kunder og kapital. Hvis en bank vokser hurtigt og betaler meget for indlån, kan det være et rødt flag, som man blandt andet så før nødlidende banker og konkursen i Amagerbanken og Roskilde Bank i perioden 2008-2011.

Forskellen på rente og markedsrente

FairRENTE investerer i de samme obligationer som bankerne, men hvor bankerne beholder det meste selv, giver FairRENTE dig hele markedsrenten efter 0,25% i løbende omkostninger.

I Danmark er det stadig kutyme, at bankerne beholder størstedelen af renten. Det kaldes indlånsmarginalen, altså forskellen mellem den rente, bankerne selv får, og den rente, de giver dig som kunde. Det er her, bankerne henter en stor del af deres indtjening, og det er en væsentlig forklaring på, at danske banker har haft rekordregnskaber de seneste år.

Danskernes indlån var i april 2025 på cirka 1.250 mia. kr. for private husholdninger og pensioner samt yderligere 600 mia. kr. for virksomheder. Bankernes indtjeningsmarginal har i de seneste 12 måneder været på lidt over 2%, svarende til mere end 24 mia. kr. i renteindtægter, som danskerne går glip af ved ikke at få markedsrenten.

I lande som England og USA har private og virksomheder for længst fået øjnene op for pengemarkedsfonde som et alternativ. Her er det blevet almindeligt at placere sin opsparing i produkter, der følger markedsrenten, ikke bankens forretningsmodel. Af samme årsag er konkurrencen om borgernes penge større i udlandet, og indlånsmarginalen mindre, hvilket giver en højere indlånsrente.

FairRENTE investerer udelukkende i ultrakorte danske stats- og realkreditobligationer med laveste risikoklassifikation og giver dig hele markedsrenten efter lave omkostninger på 0,25%, fra første krone og uden binding.

I dag er markedsrenten cirka 2%, mens indlånsrenten på opsparingskonti i bankerne er cirka 0-0,25%.

Se hvilken indlånsrente bankerne tilbyder her:  

Markedsrenten

En investeringskonto med FairRENTE KL er ikke omfattet af indskydergarantien, og den fremtidige rente er ikke kendt på forhånd. Midlerne investeres i korte danske stats- og realkreditobligationer. Den angivne forventede rente, Dagens FairRENTE, er baseret på de underliggende obligationers forventede afkast efter omkostninger og udgør ikke en garanti. Den faktiske rente afhænger af markedsudviklingen og kan afvige væsentligt, herunder blive negativ.

Hvis du har interesse i at høre, hvordan du kan få en sikker og stabil placering, er du meget velkommen til at kontakte os eller læse mere om FairRENTE på www.fairrente.dk.