Kære investor
Tredje kvartal 2026 har været præget af stigende renter, øget inflationspres og betydelig geopolitisk usikkerhed. Trods større udsving på obligationsmarkederne har FairRENTE fastholdt sin meget stabile kursudvikling. Det stabile afkast har været lidt under forventningen, hvor FairRENTE leverede en realiseret rente på 1,86% mod forventet 2,15% i 3. kvartal. Forskellen skyldes primært stigende korte markedsrenter og udvidede kreditspænd på danske realkreditobligationer, som midlertidigt har påvirket obligationskurserne. Fondens indre værdi er dog fortsat steget næsten hver eneste dag, og de daglige kursudsving har været meget begrænsede.
Med en gennemsnitlig varighed på blot 0,2 år har FairRENTE en meget lav rentefølsomhed. Stigende markedsrenter kan derfor relativt hurtigt omsættes til et højere løbende afkast. Dagens FairRENTE er nu steget til 2,25% efter omkostninger, og hvis de aktuelle markedsforventninger holder, kan renten nærme sig 2,50% ved årsskiftet.
Stigende inflation og renter skaber større usikkerhed i Europa og efter næsten to år med faldende renter har rentemarkederne skiftet retning. Højere energipriser, stigende inflation og geopolitisk usikkerhed har fået ECB og Nationalbanken til igen at hæve renterne. Samtidig har voksende statsgæld og politisk usikkerhed i særligt Frankrig øget presset på de europæiske obligationsmarkeder. Markederne forventer nu yderligere renteforhøjelser frem mod 2027, hvilket kan medføre fortsat store udsving på obligationsmarkederne, særligt for obligationer med lang løbetid.
For FairRENTE betyder de stigende korte renter mulighed for en højere fremadrettet forrentning, mens fondens ultrakorte obligationsstrategi fortsat begrænser kursfølsomheden.
Danske investorer har i 2026 for alvor genopdaget obligationsmarkedet. Frem til udgangen af august er der ifølge Finans Danmark investeret netto 16 mia. kr. i danske obligationsfonde, hvoraf knap 9 mia. kr. er gået til korte danske obligationer. FairRENTE har med et inflow på omkring 1,6 mia. kr. stået for knap 18% af denne tilgang. Ved udgangen af september var fondens samlede formue vokset til 2,35 mia. kr. fordelt på mere end 6.000 investorer. Udviklingen understreger den stigende efterspørgsel efter attraktive renteafkast med begrænset risiko og høj likviditet.
Vi vil gerne takke alle vores investorer for den fortsatte tillid og opbakning. Vi ser frem til årets sidste kvartal, hvor vi fortsætter arbejdet med at tilbyde et attraktivt alternativ til traditionelle bankindlån – med stabilitet, lave omkostninger og høj likviditet i centrum.
I dette nyhedsbrev kan du blandt andet læse om:
🛡️ FairRENTE leverer fortsat stabilitet med en realiseret rente lidt under forventningen
🛡️Renter og inflation stiger, med gældsproblemer og stigende usikkerhed i Europa
🛡️ Svag krone får ikke Nationalbanken til at ryste på hånden i september 2026
🛡️ Korte danske obligationer tiltrækker milliarder – FairRENTE fortsætter væksten
Vi ønsker dig et godt efterår.
FairRENTE
ved Jan og Casper
september 20, 2026
september 9, 2026
september 2, 2026
april 1, 2026
Kontakt os direkte eller udfyld kontakt formularen på vores kontakt side.
FairRENTE
Tordenskjold Invest ApS
CVR-nummer: 44288605
Lundbyesgade 5, 1771 København V.
Kontakt: 08:00 – 20:00
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du er velkommen til at udfylde formularen, hvis du vil høre mere om FairRENTE.
Vi henviser dig til at læse prospektet og dokumentet med central information (PRIIP-dokumentet), inden du træffer en endelig investeringsbeslutning.
Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere om juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.
Fairrente kl f er aktiveret på fundmarket.dk:
PRIIP- Fundmarket er producent af PRIIP for FairRENTE, og kan erhverves på fundmarket.dk
Fairrente kl n:
Handelsblanket
PRIIP- Fundmarket er producent af PRIIP for FairRENTE, og kan erhverves på fundmarket.dk
Finanstilsynet
Afdeling FairRENTE KL er godkendt af Finanstilsynet.
Danish Financial Supervisory Authourity. FT ID: FT-nr. 11200-029
© 2026 · FAIR RENTE · CVR: 44288605
kontakt@fairrente.dk